HVORDAN DELES INDTJENINGEN?
Indenfor partsfiskeriet varierer det, hvordan man deler parterne imellem sig alt efter bådens omkostninger og besætningens størrelse. I Thorupstrand følger de fx denne model: På en båd med en ejer og to yderligere besætningsmedlemmer deler fiskerne indtjeningen i fem lige store parter. 20% går til vedligeholdelse af båden, 20% går til vedligeholdelse af redskaberne og hver fisker får 20%. Det vil sige, at man får den part af indtjeningen, som svarer til den andel, man yder til fællesskabet. En ung fisker, der gerne vil læres op, kan få lov at komme med og få en mindre procent, indtil han/hun kan yde en fuld indsats i fiskeriet.