HVAD ER FISKEKVOTER?
En fiskekvote er betegnelsen for retten til at fange en andel (en kvote) af den samlede tilladte fangstmængde af omkring 40 kvoterede fiskebestande i det nordøstatlantiske område. De danske fiskekvoter udregnes ved hjælp af det fiskeripolitiske instrument Total Allowable Catch (TAC) og reguleres i EU. Formålet med fiskekvoterne er at beskytte fiskebestandene mod overfiskeri.
Reguleringen kan dog kritiseres for i praksis at yde lige så ringe beskyttelse af bestandene som tidligere reguleringer, og samtidig forrige vilkårene for små kystfiskersamfund, der driver naturskånsomt fiskeri. Der er brug for en økosystembaseret forvaltning, der ikke blot beskytter den enkelte art, men sørger for at beskytte det miljø på havbunden, som er fiskenes eksistensbetingelse.
FREMTIDSSIKRING FOR DE UNGE
Når en ny fisker ønsker at blive medlem af Thorupstrand Kystfiskerlaug koster det 100.000 kr. i indskud. Det er penge, man får tilbage eller sælger til samme pris til en anden fisker, når man selv stopper som fisker. Man kan ikke sælge sit medlemskab til en højere pris og tjene en spekulationsgevinst. Det er grunden til, at nye generationer kan blive medlem på samme vilkår som de, der grundlagde lauget. På den måde har Kystfiskerlauget skabt en unik vej for de unge ind i fiskeriet, uden at de kommer til at mangle fangstrettigheder eller stifter uoverstigelig stor gæld. Blandt andet derfor er gennemsnitsalderen for fiskerne i Thorupstrand lav i sammenligning med andre steder.
Se Troels Kløvedal besøge Thorupstrand og høre om Thorupstrand kystfiskerlaug, privatiseringen af fiskerkvoter, andelsselskabet i Thorupstrand mm. Filmen er et udklip fra ‘Mit Danmark’ fra 2013, og selvom der er sket meget siden da, giver filmen stadig et godt indblik. Troels har givet os lov til at bruge og dele filmen.
KODEKS – NATURSKÅNSOMT FISKERI
For et blive medlem af Thorupstrand kystfiskerlang skal man tilslutte sig laugets kodeks. Fiskerne deler nemlig ikke kun fangstrettigheder, men også en række værdier, som kodekset omsætter til håndgribelige dogmer. Det kan du læse mere om her.
Se hele kodekset her og læs mere om Thorupstrand Kystfiskerlaug på laugets hjemmeside.
MERE VIDEN – PRIVATISERINGEN AF FISKEKVOTERNE:
DR2 Dokumentar om privatiseringen af fiskekvoterne og de såkaldte kvotekonger.
Kronik i Berlingske fra 2005, hvor Thomas Højrup – formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug – advarer mod privatiseringen af fiskekvoterne.
Etnologisk artikel af PHD Jeppe Høst, som beskriver årsagerne til privatiseringen af fiskerkvoterne fra 2001-2007.
Thomas Højrup, formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug, holder foredrag om kystfiskernes erfaringer i forbindelse med privatiseringen af fiskekvoterne. Optagelsen er fra 2016, Varberg.