Historisk søfart og fiskeri

SEJLADSENS RØDDER

Det første tegn på sejlads i Thorupstrand er fra omkring år 1000, da en stenkirke blev opført i Vester Thorup for enden af vejen fra landingspladsen i Thorupstrand. Dengang – det vil sige i sen Vikingetid – var Jammerbugt et vigtigt udgangspunkt for sejlads til Norge og England. Traditionen bag sejladsen og den type fiskeri, der foregår i Thorupstrand, går dog yderligere 1000 år tilbage til tidlig jernalder, hvor man videreudviklede klinkbygningskunsten fra Bonzealderen og skabte fundamentet for de havbåde, vi bygger idag.

SKUDEFART OG VERDENSHANDEL

Før Thorupstrand omkring år 1900 blev et moderne fiskerleje, var området et knudepunkt for skudehandel med Norge og andre egne. Skudehandlerne sejlede ud og handlede med deres hjemmeavlede produkter. Med sig hjem tog de varer fra fremmede egne, som de solgte videre fra deres pakhuse på landingspladsen.

Landingspladsen her ved Thorupstrand var et ideelt sted for skudehandel. Kysten er nordvendt, og kalkstensknuden Bulbjerg giver læ for vestenvinden. Strømmen i havet fører sandet mod nordøst, og det danner langs land sandrevler med dybe strømrender imellem. Skuderne kunne ankre op mellem revlerne, hvilket gjorde det let at laste og losse skuderne.

Skuderne fra Thorupstrand sejlede fortrinsvis til Norge – en tur der med gunstig vind kunne gøres på 10-12 timer. De forsynede Norge med landbrugsprodukter og med sig retur fik de først og fremmest træ, jern, salt og luksusvarer.

I 1500-årene blomstrede verdenshandlen, hvor store handelsskibe bl.a. sejlede fra den engelsk kanal til Østersøen. Det betød ,at der blev ekstra stor efterspørgsel på landsbrugsvarer fra Danmark, der også kunne bruges til proviant på de store handelsskibe, som lagde vejen forbi den norske skærgård.

Illustration af skudefarten på Norge fra Thy og Han Herred i året 1789. De tynde streger betegner én sejlads, de tykkeste ni sejladser (tallene er fra Bygd. nr 1, 1979).

Illustration af verdenshandlens søveje fra Europa i 1500-årene. Figur efter Bernild/Ewald 1989 i ‚Velfærdssamfund – velfærdsstaters forsvarsform?‛ redigeret af Thomas Højrup og Klaus Bolving.

FISKERIETS BEGYNDELSE

Skuderne blev også brugt til havfiskeri, og i sidste halvdel af 1800-årene blev fiskeriet med de såkaldte havbåde det bærende erhverv i Thorupstrand. Med jernbanen fra Fjerritslev, som åbnede i 1897, kunne der afsættes fersk fisk i større stil. Det gav mulighed for udvikling af et helårs erhvervsfiskeri. Med jernbanen blev fisken kørt til de europæiske storbymarkeder.

Molen blev anlagt i 1930’erne, og derved blev vandet hurtigere dybt på vestsiden af molen. Formålet var at gøre det lettere at sejle de nye, lidt dyberestikkende havbåde helt ind til kil brink (se tegning). Fiskeriet fik yderligere et skub med indførelse af ophalingsspillet i 1953. Før det anvendtes håndspil til at trække bådene på land.

REDSKABERNES UDVIKLING

Indtil først i 1900-åerne brugte fiskerne primært torskekroge på langliner i den kolde årstid. Til sommerhalvårets fangst af rødspætter og sild brugte de garn og landdragningsvod. Disse vod blev sejlet ud og draget (trukket) ind på stranden. I 1880’erne begyndte man at fiske rødspætter med snurrevod, der trækkes ind på båden, mens den er ankret op ude på havet. Sammen med brug af hummertejner blev det indledningen til det moderne, skånsomme havfiskeri. Ved at supplere sejl med små motorer i havbådene kunne fiskerne begynde at hale vodtove og tejneliner ind med maskinkraft. For at kunne bære tungere motorer blev de spidsgattede både erstattet med spejlgattede, som har større opdrift i agterskibet, og fra 1930 kom desuden de hægbyggede havbåde, som har den største bæreevne af de tre. Man kan se de tre trin i havbådens udvikling på billedet nedenfor til højre.

Udvikling af bådtyperne er beskrevet i bøgerne Elbo og Jammerbugt fra Han Herred Havbåde. De kan købes ved bestilling på info@havbaade.dk

Landdragningsvod. På Drechels tegning er voddet nået helt ind i første kil og fiskerne gør klar til at trække det op på strandens kilbrink (Illustration fra Vore Saltvandsfiskerier, C. F. Drechsel 1890).

Langline. På tegningen rygtes langlinen ved at blive halet op i båden (illustration fra Vore Saltvandsfiskerier, C. F. Drechsel 1890)

Tre stadier i havbådens udvikling. Man kan se, hvordan havbådene får mere bæreevne fra højre mod venstre: Først den spidsgattede havbåd, i midten den spejlgattede havbåd og til venstre den hægbyggede havbåd. Foto af de tre bådtyper fra ‚Dannelsens dialektik‛ af Thomas Højrup 2002

EN FÆLLED

Det nuværende fiskepakhus ligger på den gamle fælled, hvor skudehandlernes pakhuse tidligere lå. I 1877 blev det første fælles fiskepakhus, vi kender til, bygget i Thorupstrand.

En fælled er et areal, som siden middelalderen har tilhørt landsbyfælleskabet. Det betyder, at hverken staten, kommunen eller private idag ejer jorden, men at den er en fællig, en fælles ressource. Det betyder, at fiskepakhuset ikke kan pantsættes eller blive genstand for privat ejendomsret, men er ejet af Thorupstrand Landingsplads Pakhusforening.

Thorupstrand fælled strækker sig fra landingspladsen og en kilometer mod øst. Den dækker både kysten og området bag kiltterne. Den er så stor, fordi bådenes landing før molens etablering jævnligt blev flyttet alt afhængigt af sandrevlernes bevægelser og dermed de bedste landingsforhold.

SIGNAL MED BALLONER

Som besøgende i Thorupstrand kan man stadig i dag aflæse historien. Den nuværende Haw’kiosk er indrettet i den første redningsstation, som blev bygget i 1887.

Tæt på Hawkiosken står en gammel signalmast. I 1920 drev 3 „master‟ ind på stranden, og den ene – som har været bommen på et stort sejlskib – blev købt af fiskeriforeningen, hvoraf den ene blev rejst som signalmast i 1921. Signalmasten stod oprindeligt omtrent der, hvor den nyeste redningsstation ligger. Herfra kunne den ses både fra øst og vest. Ved fiskerlejerne blev det almindeligt at have disse signalmaster, så man kunne signalere til fiskerne, når de nærmede sig land. Det var nemlig lettere at bedømme mulighederne for sikker landing i hårdt vejr inde fra land. Fra land kan man bedre se, hvor bølgerne bryder.

Om dagen signalerede man med flettede kurve såkaldte ”balloner”, og om natten med lanterner, der blev hængt op i masten. Den første kurv hejstes, når havet brød på første revle og anden kurv, når det brød på anden revle. Når tredje kurv blev hejst, blev redningsbåden kørt frem for at være klar til at gå ud efter fiskere, som endnu ikke var kommet i land.

Skibsradioens udbredelse medførte, at masten blev taget ud af brug. Fisker og hvalfanger Johan Kristensen istandsatte og genrejste masten til minde om på den lokale søfartshistorie.

LIVET I THORUPSTRAND GENNEM TIDEN:

ETNOLOGISK FORSKNING OG UDSTILLING

Kystkulturcentret under foreningen ‘Han Herred Havbåde’ ligger i Slettestrand, og her arbejdes der blandt andet med skudehandlens historie. Herunder rekonstruktioner af gamle skuder, bjergning af vrag og etnologisk forskning. Centret er normalt åbent for besøgende på hverdage og den første lørdag i måneden.

Under en storm i 1976 drev vraget af en sandskude i land ved Pedersbækgård øst for Thorupstrand. Vraget er dateret til 1660 og dets form er under rekonstruktion på kystkulturcentret. Efter to storme i januar 2015 dukkede der et vragstykke op på Løkken strand. Vragstykket er udstillet i kystkulturcentret, og det er dateret til slutningen 1829. Det er et eksempel på de slupper, der blev bygget efter Englandskrigen, og som blev benyttet i handlen mellem Norge og Danmark.