Illustration fra Jammerbugt Kommunes udstillingen i hawhytten ved Thorupstrand

Illustration fra ‘Fiskeriet i Danmark’  af H. Blegvad (1945) 

SNURREVOD

Snurrevod eller ”ankret snurrevod” (danish seine) er en ret anderledes teknik. Et vod er et net, der er formet som en pose. Denne pose fastgøres midt imellem to tove, der hver er 3-4 kilometer lange (se tegning).

Fangsten foregår på følgende måde: Der placeres et anker på havbunden, hvor enden af det første tov fastgøres. Herefter sejler båden i en halvcirkel, mens tovet lægges ud og synker ned på havbunden. Derefter lægges vodposen på havbunden, og båden sejler nu det andet vodtov ud i en halvcirkel og vender tilbage til ankret, så tovene nu omkranser et areal på eksempelvis 4 km2. Tilbage ved udgangspunktet lægges båden for anker, og de to tove hives langsomt ind, mens båden selv ligger stille. Tovene hives ind med et såkaldt ’vodspil’. Når tovet hives ind, bevæger de to tove nede på havbunden sig sidelæns ind mod midten af det areal, de omkranser på bunden. Vodspillet får tovene til at smælde rytmisk igen og igen, og denne lyd og viberation forplanter sig i tovene ned til sandbunden. Lydene, vibrationerne og tovets bevægelse henover sandbunden jager rødspætterne, som ligger i sandet, væk fra tovene, og ind mod centrum af arealet. Til sidst er en stor mængde rødspætter samlet i mellem tovene foran vodposen. Mens vodposen trækkes det sidste stykke hen til båden, samler voddet flest muligt af de fisk, som er svømmet ind foran voddet, sammen i posen. Det betyder, at fisken kun er i voddet i max 30 minutter, før de sprællevende og uskadt hales ombord på båden. Fiskene mister så lidt af sit beskyttende slimlag, at den uønskede bifangst kan sættes ud igen, og fisken leve videre.

Selvom snurrevod foregår på et relativt stort område, er påvirkningen af havbunden meget lille, fordi fisken jages audiovisuelt med lyd, vibrationer og synet af tovene – uden at grave i bunden. Snurrevodsfiskeri kan kun udøves på områder uden stenrev, fordi det kræver en jævn grus-, ler- og sandbund, hvor tovene ikke kan komme til at hænge fast i sten.

Brændstofforbruget i fiskeri med snurrevod er meget lavet sammenlignet med bundtrawls-fiskeri. Årsagen er, at båden ikke skal slæbe vodposen fremad i vandet med sin propeller (som i trawlfiskeri), men at båden ligger for anker, imens vodposen hives ind. Det betyder at, der kun bruges lidt brændstof på at holde det nødvendige tryk i hydraulikken (en særlig pumpe), som driver spillet og trækker vodposen ind.

Snurrevod anvendes typisk i sommerhalvåret, og der fanges primært rødspætter. I den første fangst lige inden solopgang, kan der også være blæksprutter. Snurrevodsfiskeri kan også drives med henblik på at fange torsk, men dem fisker man fra Thorupstrand primært i stormaskede torskegarn for kun at bruge sin kvote på at fange de mest værdifulde fisk.

INTET BOMTRAWL FRA THORUPSTRAND

Bomtrawling er et fiskeri, der under sejlads først graver et lag af havbundens plante- og dyresamfund op og knuser det til en sky af organisk materiale i vandet. Dét tiltrækker rovfisk (tunger, torsk, rødspætter og isinger), da det er let tilgængeligt foder for dem. Når de har gravet bunden op, vender trawlerne tilbage for at fange de spisende fisk. Samtidig graves endnu et lag af bundens plante- og dyreliv op og hvirvles op i vandet som knust føde til flere fisk. Sådan fortsætter bomtrawlerne frem og tilbage, indtil resterne af havbunds flora og fauna ikke kan tiltrække flere spisefisk det pågældende sted. Derpå sejler trawlskibet til et nyt sted.

Selve bomtrawlet er et tungt fiskeredskab, hvis underside består af kraftige jernkæder, som slæbes gennem de beboede lag af havets sand- og grusbund. De kan også slæbes gennem de tangskove og dyresamfund, der lever på stenrev og hård havbund. Tyngden tvinger kæderne ned i bunden, hvorved de maser havbundens planter og dyr op mellem kæderne (mikroorganismer, orme, snegle, muslinger mm.). Over jernkæderne sidder trawlposen, som fanger de spisende fisk, der strømme dertil. Trawlposen holdes åben af en lang jernbom foroven.

Fordi bomtrawlet fisker ved at grave havbundens flora og fauna op, bruger trawleren stor maskinkraft og er verdens mest energikrævende fiskemetode. Jo dybere, der er ned til havbunden, desto mere kraft kræver det at trække bomtrawlens kæder.

Havbunden er hjemsted for levende samfund af mikroorganismer, bløddyr, skaldyr og planter, som dels danner de nødvendige fødekæder for spisefiskene, dels lagrer store dele af klodens CO2. Fiskeri med garn og snurrevod udmærker sig ved at fange spisefisk uden at skade havbundens levende fødekæder og uden at grave havbundens kulstoflagre op og forårsage CO2 udslip. I modsætning hertil viser nye undersøgelser, at verdens bundtrawlfiskeri har en klimaskadelig CO2 udledning, hvis omfang svarer til den globale luftfarts. Derfor adskiller garnfiskeriet og snurrevodsfiskeriet sig fra bundtrawlsfiskeriet som to klima- og miljømæssigt ansvarlige måder at fiske på.

UNDERVANDSOPTAGELSER

Garn. Se undervandsoptagelse af, hvordan et garn står på havbunden. Det står helt stille og bliver ikke trukket over bunden.

Snurrevod. Se undervandsoptagelser af, hvordan rødspætterne svømmer foran vodposen, som ikke ‘grave’ i sandbunden.

Bomtrawl. Se undervandsoptagelser af, hvordan kædemåtterne under et bomtrawl graver havbunden op og giver fiskene brandsår.

HAW’VEJR

Fiskerne i Thorupstrand har lavet et kodeks for bæredygtigt fiskeri, som beskriver den balance, som deres levevis og havets økosystem indgår i. Der står blandt andet:

”Vi fisker kun, når det er ”havvejr”, så vi kan komme ud over brændingen; når det blæser har fiskene fred for os.”

I Thorupstrand er der fiskere på havet cirka 200 dage om året. Resten af årets dage er vejrforholdene ikke til at fiske fra de blå havbåde. Dagene med storm og intet fiskeri har en gavnlig effekt på havmiljøet. Når der ikke fiskes hver dag året rundt, får økosystemet mulighed for at regenerere i fred. Dagene uden fiskeri er med til at opretholde en balance, hvor fiskeriet ikke sker på bekostning af et sundt økosystem.

Denne balance forstyrres, når de store bomtrawlere fisker i farvandet uanset vejrforhold og døgnet rundt.