FJERNFISKERI ELLER LOKALT FISKERI?
Denne kamp for et skånsomt fiskeri, der drives både af selvstændige partsfiskere og enkeltmandsfiskere er aktuel i hele Europa. På globalt plan er det en kamp om, hvorvidt de store fiskerikoncerners industrialiserede fjernfiskeri eller de lokale befolkningers skånsomme og effektive kystfiskeri i fremtiden skal have lov at blive drevet i kystvandene omkring kontinenterne.
I mange udviklingslande fordrives de lokale fiskere af store trawlere fra rigere lande eller multinationale selskaber, som bedriver fjernfiskeri. Den udvikling er stadig mere tiltagende. De store trawlere har ingen interesse i at passe på det lokale havmiljø. Det er fjernfiskeriets essens at sejle videre til et nyt farvand, når bestandene svinder ind. Som eksempel viser kortet til højre, hvordan det spanske fiskeri har udviklet sig fra 1950’erne og til starten af det 21.århundrede. Kortet indekerer fjernfiskeriets ekspansion.
GLOBALT SAMMENHOLD
Thorupstrand står ikke alene. Her er fem af de mange kystfiskersamfund, som Thorupstrand har forbindelse med:
PRAIA DE MIRA, PORTUGAL
På Portugals vestkyst ligger fiskerlejet Praia de Mira. Her bedriver de lokale partsfiskere fiskeri med store landdragningsvod. De kan være op til 25-30 personer i hvert vod-selskab. De hiver bådene på land, ligesom i Thorupstrand.
SANSHANDAOCUN, KINA
På Shandonghalvøens nordkyst ud til det gule hav ligger fiskerlejet Sanshandaocun. Her fanger de lokale kystfiskere bl.a. makrel, pighvar, rejer, krebs, snegle og andre bløddyr.
MARSALOKK, MALTA
I fiskerlejet Marsaxlokk på Maltas østkyst driver de lokale fiskere skånsomt kystfiskeri med tejner, langliner og garn. De fisker på klippegrunden rundt langs Maltas kyst.
HASTINGS, SYDENGLAND
Når fiskerne fra Hastings på Englands Sydkyst og Thorupstrandfiskerne besøger hinanden, drøfter de fælles udfordringer i europæisk fiskeripolitik.
AZOERNE
Fiskerne på Azoerne hiver bådene på land, på grund af de store Atlanerhavs dønninger, som gør det for uroligt at ligge i havnene. Fiskerne anvender kun krogfiskeri, og alle andre fiskemetoder er forbudt af hensyn til beskyttelse af fiskebestandene.
MERE VIDEN OM GLOBALT FISKERI
Artikler:
“Market Fundamentalism vs. Community Rights on the Danish Coastline” af Mathilde Højrup (2019)
“European Fisheries at a Tipping-Point” af Thomas Højrup (2012)
“The Need for Common Goods for Coastal Communities” af Thomas Højrup (2011)
Ocean Grabbing betyder at millioner af småfiskere verden over fratages adgangen til havet. Organisationen Global Aktion har lavet denne film, som forklarer problemet. Læs mere om hvordan småfiskere verden over kæmper for deres rettigheder her.
Fair Fishing er en dansk-somalisk organisation, som arbejder for at skabe bedre livsvilkår på Afrikas Horn gennem fremme af lokalt kystfiskeri. Det er et eksempel på, hvordan fremme af lokalt kystfiskeri kan være et skidt på vejen mod FNs verdensmål.