Bomtrawlere i Skagerrak

FISKENE FORSVINDER

Fiskerne fra Thorupstrand er ikke de eneste, som fisker i farvandet ud for Thorupstrand. Hollandske bomtrawlere har siden 2016 invaderet Skagerrak og Jammerbugt. De søger ind på Jammerbugts lave sandbanker mellem 12 og 24 sømil fra land, fordi det er for tungt og dyrt at slæbe deres bomtrawl på dybere vand.

De har store kvoter til fiskeri i Nordsøen, og så har de en lille kvote til fiskeri i Skagerrak. Deres kvote til Skagerrak giver deres store trawlere adgang til det, de selv kalder ”den danske guldmine” af rødspætter inde i Jammerbugt. Det fører til en daglig kamp om fiskepladser med Thorupstrand fiskerne, der lever af naturskånsomt kystfiskeri i Jammerbugt. Og til en politisk og ideologisk kamp om, hvorvidt man som fisker skal passe på havmiljøet eller ej.

Fra 2017 og frem er over 20 af de største bomtrawlere trængt helt ind Jammerbugt, hvor de på skift, året rundt og døgnet rundt graver havbunden op. De trawler ofte i flok side om side. I dag kræver EU, at al fisk bringes i land uanset mindstemål, men ingen myndigheder fører kontrol med, hvor meget bomtrawlerne i Jammerbugt smider ud for hver salgbar fisk, de fanger og lander.

Efter bomtrawlernes indtog i 2016 mærkede fiskerne i Thorupstrand hurtigt, at der blev langt færre fisk i farvandet. I 2017 faldt fangsten med 50 % og de følgende år har de ikke kunnet fange mere end 1/3 af de rødspætter, de har kvoter til, og som de kunne fiske i 2016.

Hør fiskerne fortælle om, hvordan bestandene i Jammerbugt er svundet ind siden bomtralwernes indtog i Skagerrak. Fiskerne i Thorpustrand er fuldstændig enige med de grønne organisationer om følgende: Forbyd Bomtrawl, overhold kvoterne, fisk mindre, anvend skånsomme metoder med mindre bifangst og mindre forurening, og beskyt havmiljøet mere.

ALTØDELÆGGENDE BOMTRAWLERE

Den store forskel på skånsomt kystfiskeri og bomtrawl er, at bomtrawl sker på bekostning af hele økosystemet i havet. Havbunden graves op, habitater og fødekæder udryddes. Udgangspunktet for alt liv ødelægges. Det tager mange år at genoprette. Læs mere om bomtrawl som fangstredskab og påvirkningen af havbunden her.

Når en biotop består af mange arter, er den mere modstandsdygtig overfor ændringer i vandets saltindhold, næringsstoffer og temperatur, end hvis der bliver færre arter. Når de arter, der ikke kan tåle at blive gravet op og knust med jævne mellemrum, forsvinder, så bliver biotopen sårbar og risikerer at kollapse. Derfor er bomtrawlingens udryddelse og nedslidning af biodiversiteten den værste langsigtede trussel imod livet i Jammerbugt. Kystfiskerne i Thorupstrand vil for alt i verden undgå, at det går ligesom langs Vestkysten mellem Limfjorden og Rømø, hvor der ikke længere er fisk at fange og kun reje-bomtrawlere tilbage. Førhen var her Danmarks rigeste kystfiskeri efter tunger og rødspætter – nu sørger bomtrawlerne for, at kun rejebestanden overlever.

OVERFISKERI OG MANGLENDE KONTROL

De hollandske bomtrawleres kvoter til at fange rødspætter og torsk i Skagerrak er mindre end den kvote som tilhører fiskerne i Thorupstrand. De har kvote til omkring 2.600 tons rødspætter og godt 10 tons torsk i Skagerrak. Hvert enkelt bomtrawlskib er 25 gange større end en kystbåd fra Thorupstrand. De har 7 mands besætning, mens kystbådene fra Thorupstrand typisk kun har 4 mands besætning. Det betyder, at bomtrawlerflåden kan fiske sin kvote op på kortere tid. Når der trods det er 20 bomtrawlere, som på skift og året rundt vender tilbage for at fiske i Jammerbugt, så skaber det mistanke om at de ikke kun fanger deres lovlige kvote. Det kan umuligt betale deres samlede udgifter til olie, reparationer og mandskab. En udbredt mistanke er, at de omskriver fangster fra Skagerrak til Nordsøen (hvor de har en større kvote) og skjuler dette ved at fiske på begge sider af farvandsgrænsen, inden de går i havn. Hvis ingen ved, hvad de har i lasten, når de sejler over grænsen langt ude på havet, kan de skrive deres fangst i Skagerrak af på deres nordsøkvote. Derved kan de fortsætte fiskeriet og ødelægge langt mere havbund i Jammerbugt, end deres Skagerrak-kvote tillader. Den mistanke og den form for misbrug bør det være i alles interesse at få fjernet. Mistanken er ikke kun formuleret af fiskerne i Thorupstrand, men bredt i det danske folketing, som kræver at fiskeriet foregår lovligt.

Filmen fortæller historien om, hvordan fisker Karsten Nielsen fra Thorupstrand blev overfaldet på havet af en stor bomtrawler i 2017. Bomtrawleren sejlede forsætligt gennem Karstens snurrevod (fiskenet) og ødelagde det. Filmen viser desuden, hvordan skibets fangst blev landet uden nogen form for kontrol.

MULIGE LØSNINGER

Det første skridt i arbejdet for at komme af med brugen af bomtrawl må være, at gøre det så sandsynligt som muligt for alle at blive tjekket af fiskerikontrollen. Det skal ikke længere kunne regnes for et risikofrit tag-selv-bord at sejle den lange vej til Skagerrak for at fiske. Det kan teknisk set lettest gøres ved at kræve kamerakontrol på alle skibe, der vil ind at fiske i Skagerrak. En anden mulighed er, at alle fiskere kun må fiske i ét farvand af gangen, inden fangsten landes. En tredje mulighed er at gennemføre en streng kontrol af, hvilken fangst skibene tager med over grænsen mellem Nordsøen og Skagerrak. Den for klimaet og havmiljøet bedste løsning vil være et EU-forbud mod bomtrawling, der gælder for alle, hvorved man samtidig undgår de store ekstraudgifter til fiskerikontrol.