
Foto: Donald Michael Chambers

Han Herred Havbåde
Foreningen har i dag cirka 400 medlemmer, som er aktive i Slettestrand, Thorupstrand og Lildstrand. Foreningen driver et kystkulturcenter i Slettestrand, som normalt er åbent for besøgende på hverdage og den første lørdag i måneden. På udvalgte dage er det også muligt at besøge Han Herred Havbådes værft, hvor de skagenshvide (lyseblå) havbåde i Thorupstrand bliver bygget. Foreningen råder over 6 havbåde, som er blevet bygget eller renoveret på værftet. De vedligeholdes af foreningens frivillige, som også anvender dem til fritidsfiskeri. De fire af dem kan ses i Slettestrand, én i Thorupstrand og den sidste i Lildstrand.
Se mere på http://www.havbaade.dk/

KLINKBYGNING
Klinkbygning betyder, at bådens skrog er bygget på en måde, hvor plankerne overlapper hinanden og er nittet sammen. Det sikrer, at skroget holder tæt. Fordelen er desuden, at man anvender tynde planker, som vejer mindre, og båden lettere kan hives på land. Det gør også båden meget fleksibel. Både vikingeskibe og moderne flyvemaskiner er bygget på denne måde.

MODERNE HAVBÅDE
Prototypen på en havbåd lavet på værftet i Slettestrand kombinerer klinkbygningskunst med det nyeste teknologiske udstyr og hydraulik. Bådene er designet til naturskånsomt fiskeri med garn og snurrevod. Der findes ingen tegning, når bådene bygges – bådens facon er blot i hovedet på bådebyggeren. Den allerførste planke styrer faconen på resten af båden.
BYGNING OG SØSÆTNING AF PROTOTYPEN HM33 KIKANI 3:
SE OPTAGELSER AF BÅDEBYGGERIET:
Læs artiklen „Når traditionel havbåd i træ understøtter det moderne fiskeri med garn og snurrevod‟ i Fiskerforum.
DEN SKAGENSHVIDE FARVE
Bådene i Thorupstrand er ligesom de fleste andre fiskekuttere og havbåde i Danmark malet i den let genkendelige lyseblå farve. Men sådan har det ikke altid været. Fra slutningen af 1800tallet og indtil 2. verdenskrig var fiskebådene malet hvide med linolie. Solens stråler påvirker nemlig træet mindst muligt, når træet er malet hvidt. Under besættelsen blev linolie en mangelvare, og besættelsesmagten tog den gode olie. Befolkningen kunne kun få linolie i dårlig kvalitet, som gulnede – dvs. gjorde den hvide farve gullig. For at undgå dette, begyndte fiskerne i Skagen at blåne den hvide farve, så den i stedet fik et blåligt skær. Lidt lige som ældre damer førhen blånede deres hvide hår. Og sådan opstod den lyseblå farve, som vi kender den idag. Den hedder ‚skagens hvid‛.
Efter krigen kunne man igen få linolie i god kvalitet, men nu var en ny kultur og præference opstået. Også selvom den hvide farve egentlig er bedre for bådene. Til sammenligning er de svenske fiskebåde af træ stadig hvide – svenskerne havde ikke en besættelsesmagt, som tog den gode linolie under krigen.
